Foredrag

FÅ MERE TILFREDSE KUNDER OG REDUCER OMKOSTNINGERNE

Hvad skal der til for at lykkes?

I foredragene forklarer jeg, hvad der skal til for at lykkes med online kundeservice for både at reducere omkostninger og for at sikre mere tilfredse kunder:
– Hvordan kan online kundeservice værdifastsættes og gøres målbar?
– Hvordan kan der sikres den rette organisering og ressourcer til at optimere online service?
– Hvornår er det nødvendigt at investere i IT-projekter for at forbedre online service? Bør der  bygges log-in selvbetjeningsløsninger og apps?
– Hvordan kan arbejdet gribes an i hverdagen? Hvad virker? Hvad virker ikke? Hvad med brug af eksempelvis chat, video og sociale medier?

Form og indhold kan tilpasses alt efter behov. Jeg har holdt foredrag med lige fra 10 deltagere i konkrete virksomheder til større events med op til 170 deltagere.

Nedenfor lidt anmeldelser af mine foredrag.

Kontaktcenter – Danmarks største kundeservicekonference (170 deltagere)

Foredraget blev ratet til 3,9 på en 5-skala og konferencechef Jens Severinsen, udtalte:
”Jacob Lego Boye holdt indlægget “Sådan lykkes du med kundeservice på nettet” på Danmarks største kundeservicekonferencen ”Kontaktcentret anno 2013”. Indlægget var af meget høj kvalitet og professionelt udført. Deltagerne kvitterede også med evalueringer, der klart fortalte, at Jacob havde beriget deres viden omkring emnet.

Digital Works – Foredrag for udvalgte forretningsforbindelser

Rating på 6,2 på en 7-skala og direktør for Digital Works Nicolai Hæggelin, siger om foredraget:
“Jacob leverede et spændende og levende oplæg i vores netværksgruppe. Han har en skarp indsigt i det uudnyttede potentiale danske virksomheder har, hvis de tør investere i 1. klasses kundeservice på nettet!”

Radius Kommunikation – Foredrag for udvalgte kunder

Nicolaj Taudorf Andersen, adm. direktør og stifter af Radius Kommunikation, giver sin vurdering af foredraget:
”Det er værdifulde råd, der kommer ud af at læse Jacobs bog og høre hans oplæg og erfaringer om kundeservice på nettet. Det gav stor mening for vores kunder, da vi havde Jacob ’på ølkassen’ i Radius Kommunikation, hvor både Jacob og vi fik anledning til at drøfte denne vigtige kommunikationsdimension for vores kunder. At hans oplæg blev vurderet til i gennemsnit 6 på en 7-skala viser også lidt om, at temaet var relevant – og at han har brugt noget kvalitetstid på at sætte sig ind emnet.”.

Canal Digital 

Foredraget blev ratet til 6,0 på en 7-skala og Online direktør Thomas Sønderstrup skrev om foredraget:
”Jeg kan varmt anbefale bogen Kundeservice på nettet og meget gerne i kombination med et foredrag. Både bog og foredrag holdes i en letforståelig og klar tone. Der fokuseres på det vigtige og ikke blindt på det, det der er populært lige her og nu. Kundeservice på nettet forudsætter, at det basale er på plads. At der er et fundament at bygge sin online service på, at forretningsgangene er på plads, at ressourcerne er der, at organisationen er med på projektet og at der er en valid værdifastsættelse af aktiviteterne.
Jacob er meget fleksibel og tilpasser gerne sit foredrag til de områder, der er mest interessante for vores virksomhed. Han skruer op og ned alt efter, hvad man beder om. Samtidig er Jacob en god formidler, og der er ingen tvivl om, at han både kender kundeservice og nettet ud og ind. Han lytter og er meget interesseret i dialog. Han er velforberedt og både bog og foredrag behandler emnet meget seriøst.”

ITU’s kommunikationsafdeling

Blev ratet til 6,0 i gennemsnit på en 7-skala og kommunikationschef Peter Hermann Kamph, satte følgende ord på sin oplevelse af foredraget:
”Jacob Lego Boye holdt en ’inspirations-eftermiddag’ for IT-universitetets kommunikationsafdeling med udgangspunkt i sin bog ’Kundeservice på nettet’. Det var et særdeles spændende og inspirerende indlæg, med masser af gode og konkrete pointer, som har stor relevans for alle organisationer eller afdelinger, der yder service på nettet til kunder, borgere eller brugere, og som nemt kan omsættes til praksis i éns eget arbejde. Man mærker tydeligt, at Jacob har en enorm viden og erfaring på området, og han er en energisk, medrivende og velstruktureret oplægsholder. Jeg kan varmt anbefale Jacob som foredragsholder – og som go-to-guy i forhold til service på nettet.”