Hvordan arbejder man som et team på IT-projekter? (januar ’26)

Når et stort IT-projekt opstartes, tales der typisk om, at nu skal vi arbejde sammen som ét team på tværs af forretningen og IT.
Men hvad skal der egentlig til for at lykkes med at arbejde som et team? Jeg har samlet 6 gode råd til, hvordan forretningen og både interne samt eksterne IT-ressourcer kan sikre godt teamwork og dermed optimere chancen for at lykkes med projektet. Til sidst deles også en både god og sjov måde at vurdere samarbejdet på.
Hvad er dine erfaringer? Er du enig? Hvad synes du mangler?
6 konkrete råd til stærkt teamwork i IT-projekter
Her er seks enkle og effektive råd, der kan styrke teamworket og øge chancen for succes:
- Anerkend og ros
Italesæt de gode indsatser – uanset om det er personer, afdelinger eller leverandører. Anerkendelse motiverer og skaber fællesskab. - Undgå “dem og os”
Hold en konstruktiv tone og undgå negativ snak om andre deltagere eller afdelinger. Vi lykkes kun sammen. - Tag fat med det samme, hvis nogen ikke leverer
Hvis en deltager eller afdeling ikke leverer som forventet, skal det adresseres med det samme. - Skær krav til og prioriter fra starten
Fokusér på de vigtigste krav fra begyndelsen. Det giver arbejdsro og sparer ressourcer – både for forretningen og IT. - Giv hinanden høj prioritet
Svar hurtigt på spørgsmål fra andre projektdeltagere, så ingen opgaver bliver parkeret unødigt. - Sørg for hurtige afklaringer
Involver de rette personer og få afklaring hurtigt – især overfor IT, så udviklingen ikke går i stå.
Hvordan måler vi succes?
Vend ved projektets start ovenstående tilgang med projektgruppen og tag løbende status på samarbejdet.
Som Magnus Oxenwaldt fra Columbus sagde efter et succesfuldt projekt: Den bedste måling af vores gode teamwork er ’smiles per meeting’.
